Disse vilkår gælder for reservation af Strandsalen, Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals. Ved booking accepterer lejer nedenstående.
Lejeperioden følger de valgte datoer i bookingkalenderen. Adgang gives fra kl. 14:00 på første booked dato. Udflytning skal være afsluttet senest kl. 12:00 dagen efter sidste booked dato.
Lokalet må anvendes til møder, workshops, kurser, foredrag, private arrangementer og firmaarrangementer inden for lokalets rammer. Maksimal kapacitet er 70 personer.
Lejen inkluderer forbrug (el, vand, varme), brug af service og anretterkøkken, borde/stole, Soundboks samt rengøring efter arrangement.
Lejer hæfter for skader på lokale, inventar og udstyr, som opstår under lejeperioden som følge af uagtsom eller uforsvarlig brug.
Udlejer kan annullere eller ændre reservation ved forhold uden for udlejers kontrol, herunder myndighedspåbud, brand, stormskade eller tekniske nedbrud. Betalt leje refunderes i så fald.
Spørgsmål vedrørende lejen rettes til Strandhuset / VB2 ApS, salen@strandhuset.dk, +45 61 31 03 30.